Menu
Indkøbskurv 0

12 tips og tricks til bedre batteritid på iPhone

Opslået af Monkey Mobil den

12 tips og trick til bedre batteritid på iPhone

De fleste kender til problemet med, at deres iPhone hurtigt løber tør for strøm. Specielt her om vinteren, når der er bidende koldt udenfor. Den nemme løsning er helt klart, at have en powerbank på sig, så man kan oplade direkte fra den. Hvis man ikke ejer en powerbank eller bare har glemt den derhjemme, så er der alligevel nogle ting du selv kan gøre.

MonkeyMobil.dk har lavet en guide med 12 tips og tricks, som er med til at give dig endnu længere batteritid. Her er der samlet nogle af de mest kendte råd, samt et par smarte tricks

12 Tips og tricks til at spare strøm på din iPhone:

  1. Du kan tjekke dit forbrug af batteriet under indstillingerne. Her kan du se hvad strømmen til din enhed bliver brugt til, og hvor der er noget at hente i form af besparelser.
  2. I denne kolde tid, tager kulden hårdt på din iPhones batteri. Derfor at det vigtigt at beskytte den så godt som muligt mod det kolde vejr. Har du en inderlomme i jakken, er det en rigtig god ide at opbevare mobilen der.
  3. Push beskeder fra din e-mail og andre automatiske app-overførsler kan slås fra, så du kun henter dem, når du har brug for det.
  4. Slå strømbesparelse til under batterifunktion. Det er en funktion, der er fast, og som i princippet sparer dig for en del unødvendig strømbrug.
  5. Lås skærmen automatisk. Vi kender nok alle den følelse, at vi glemmer at låse iPhonen når vi er færdige med at bruge den. Det betyder, at mobilen bare ligger og bruger strømmen utrolig hurtigt og vi risikere at den løber tør for strøm. Det er ikke særlig heldigt hvis det sker om aftenen og vi bruger mobilen som vækkeur. Derfor vælg at benytte dig af denne funktion – så kommer du heller ikke for sent på job.
  6. Slå automatiske opdateringer fra. Apple sørger hele tiden for at deres enheder er up to date og opdateret. Derfor sender de hele tiden opdateringer ud til alle de apps, som du har installeret på din enhed. Slå det derfor fra, og bestem selv, hvornår de skal udføres – for eksempel, når din enhed ligger til opladning og du er på WIFI, så det ikke går ud over dit data forbrug.
  7. Sluk for gps, wifi, bluetooth og mobildata. Alle funktioner som har noget med at signaler at gøre, bruger utroligt meget strøm. Slå dem fra, når de ikke bruges. Du behøver ikke gps, data eller wifi, når telefonen bare ligger stand by.
  8. Sluk for apps i baggrunden. Under menuen ”Batteribrug” kan du se hvilke apps der kører i baggrunden. Det kan for eksempel være Facebook, Messenger eller andre du bruger ofte. Luk disse apps ned og spar strøm.
  9. Ingen notifikationer. Du kan slå funktionen notifikationer fra, og det betyder bare at din enhed ikke modtager dem løbende, men at du vil se dem, når du for eksempel logger ind på Facebook. Du vil også på den måde føle, at det er dig selv der styrer dit liv og ikke din enhed.
  10. Indstil lysstyrken til så lav lysstyrke som du kan leve med – det er kun under særlige sol/lysforhold at høj lysstyrke er nødvendig. Her er der også en del ekstra batteritid at hente.
  11. Slå din iPhone til ”flytilstand” under opladning. På den måde deaktiverer mobilen stort set alt og derfor bliver opladningen automatisk hurtigere.
  12. Hvis du ikke har behov for 4G signal, så slå det fra og brug 3G eller en endnu lavere hastighed – 3G er også utrolig hurtigt og er i mange tilfælde rigeligt til almindeligt brug.


Hvis du bruger flere af de tips vi nu har givet dig, så burde du opleve en markant forskel i strømforbruget.

Er du mere tilhænger af at give den fuld skrald på iPhonen, så kan vi klart anbefale dig at anskaffe dig en powerbank. Vi fører testvindende powerbanks fra danske GreyLime, til vanvittige priser! Tjek udvalget af GreyLime powerbanks lige her.


Del dette opslag


Andre artikler


← Tidligere indlæg Nyere indlæg →


Tilføj en kommentar

Vær opmærksom på, at alle kommentare skal godkendes, inden de bliver slået op.

Tilbud

Ikke tilgængelig

Udsolgt